I fredags gik det op for mig at Dalai Lama skulle holde seminar i Bella Centret OG at der var billetter tilbage. Jeg har det sidste års tid beskæftiget mig med Mindfulness, da Gestaltterapien også har budhistiske rødder ville det uden tvivl være en stor oplevelse at se den gamle mester. Jeg er sikker på, at jeg ville kunne lære en masse. Når man har levet med al for meget stress i al for lang tid, skal der ikke så meget til at vælte læsset.

Bestyrelsen bukker og blænder et vindue. Det gør ondt helt langt ind i sjælen at skulle lukke bloggen, men det er ikke desto mindre mit eneste valg lige nu. Sekretærerne tager stadig noter for fuldt drøn, økonomichefen hiver totter af håret og salgschefen har sex med HR-damen under bordet. Tak for turen, jeg har sat stor pris på hver eneste kommentar, jeg har fået. Bloggen har givet mig nye venner, både cyber-folk o.

Mandel- og rabarberkage med flødeost. Da Jack og familie i går eftermiddag forlod Hals skyndte jeg mig at fodre Bob for han lignede en, der var segnefærdig og jeg tænkte, at skulle han have noget at spise skulle det være med det samme. Efter maden gik han i koma. Jeg har holdt øje med ham på kamera og han har stort set sovet hele dagen mens jeg har været på job. Som I sikkert kunne fornemme af gårsdagens billeder.

Man er vel en gammel cirkushest! 28 marts, 2008. Er flyttet til nye og bedre lokaler. Mokken kan fremover findes på. One, two, three, four. Når Bossen tæller for, zitrer jeg i glad forventning. Vi fik, hvad vi kom efter.

Jeg gik en tur ud i solnedgangen i aftes. Ikke på knapper men på kalorier! Mine kolleger syns jeg er lidt bims og at jeg ikke på nogen måde behøver slanke mig, men de ved jo heller ikke hvordan jeg plejer at se ud. Men de der kender mig har nu ladet et par ord falde, Min mor ganske mange og ganske direkte, men lad os kalde det moderlig omsorg og en del af kontrakten.

Nu iklæder jeg bloggen dette navn, og håber at der kommer til at blive mange fragmenter at finde her. Kunne det så overhovedet svare sig at løbe? I den grad. Og en dag håber jeg, at jeg ikke har brug for at løbe mere. At jeg godt kan finde ro, selvom der er rester tilbage i mig. Og sikke en smuk dag at skilles fra hinanden. Har jeg ikke netop skabt forandring i mit liv? Men den her be.

An Anthropological Fieldstudy in NYC. Jeg husker tydeligt første gang vi sådan rigtigt mødtes. Jeg stod et sted i byen, hvor subwayen kørte lige under og dens gungren derfor var ekstra tydelig hele vejen op gennem lagene til gadeniveau. En fantastisk følelse i en by, med liv i flere lag. Jeg blev dog aldrig helt vild med din undergrund. Jeg fik mine favorit steder i løber af tiden med dig. Steder, der kunne noget forskelligt, alt efter hvad mit humør nu var til.