En blogdagbog fra en altan i byen. I dag var en af de dage hvor jeg virkelig ønskede at vi boede langt ude på landet. For selvom jeg elsker byen og har gjort det siden jeg første gang kom herind som sytttenårig for mange år siden og dengang svor at jeg aldrig ville tilbage til bøhlandet. Hvorfor flytter vi så ikke bare? I går fik begge børn en tomatplante af deres mormor, det stemte jo ikke helt overens med at jeg gerne ville en tur til Nordsjælland efter tre helt .

Det var en torsdag aften. Jeg sad og vented dig. Underforstået, jeg venter på, at vores ældste datter sover, sådan rigtigt - igen. Det slår mig tit, hvor stor forskel der kan være på børn selvom de er søskende. Lillesøster er en meget selvstændig ung dame, der sagtens kan sidde alene på værelset og lege, og hun bliver bestemt sur over et nej, men hun tør op igen efter fem minutters surmulen. Ja, nu har jeg jo proklameret, at der ikke ska.